Kulturnatten i og omkring Klosterkirken | Nykøbing Falster Sogn

Kulturnatten fredag den 4. oktober i og omkring Klosterkirken har følgende program:

Kl. 17.00 – 17.45 Vinderne af Unge Spiller Klassisk sammen med Ensemble Storstrøm
Unge talentfulde klassiske solister fra Musik- og Kulturskolerne i Region Sjælland, spiller 4 gratis koncerter med Ensemble Storstrøms professionelle musikere. De unge mennesker spiller på så forskellige instrumenter som trompet, blokfløjte, cello, violin, euphonium og klaver.

 

Kl. 18.30 – 19.15 Gospelkoret Soul Invitation                                               
Soul Invitation er et gospelkor fra Nykøbing Falster der synger traditionel og contemporary gospel. Gospel musikken går helt tilbage til de sorte slavers negro spirituals og er en blanding af dette og den blues der senere opstod i begyndelsen af 1900-tallet i USA. Gospel er rytmer, glæde og 3-stemmig sang med et budskab.

Koret er akkompagneret af Rudy Winter på bass, Agge Madsen på guitar, Stefan Ægidius på klaver og Cecilie Tejlmann som leadsanger.

 

Kl. 19.30-20.00 Andagt med Biskop til lyden af saxofon og orgel
Kan ord og toner smelte sammen i en fortælling om mørke og lys…  om angst og håb…  om liv….? Ingredienserne: biskop, saxofonist, organist (Marianne Gaarden, Morten Dreyer, Jan Ole Vanggaard) tilsat en salmesyngende hob.

 

Kl. 21.00-21.30 Aftensang med Klosterkirkens kor og organist Jan Ole Vanggaard   

Er der noget som at afslutte en dag med en aftensang eller to … eller 3, dertil lytte til et aftensangssyngende kor og et enkelt musikstykke? Lyt til og syng med på et udpluk af skønne aftensange og salmer som afslutning på kulturnatten.

Orgelfremvisning - Hvor mange piber har et orgel? hvad er en orgelsko? Er der virkelig et krumhorn inde i et orgel? Hvad koster det? Oplev orglet på nær hold og se en organist spille med fødderne.

Erik Christophersen på pulpituret - "Ord og farver, Bøn i farver, Bibelsk farvereflektion".
Niels Reinhold Nielsens "spørgehjørne" i våbenhuset. Niels Reinhold Nielsen besvarer alverdens spørgsmål om Klosterkirken og fortæller om munkenes byggeri af kirken fra 1419 og frem. 

Iøvrigt henvises til Guldborgsund Kommunes hjemmeside og facebookside for yderligere oplysninger om Kulturnatten i Guldborgssund.