AFLYST Musikgudstjeneste i Klosterkirken | Nykøbing Falster Sogn
×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 17. maj 2020, kl. 15:00

"De levendes land” er et oratorium for præst og menighed, 2 kor, 5 messingblæsere, orgel og 3 solister.

Dette spændende værk, som kun har været opført få gange, kan høres i Klosterkirken i Nykøbing F. søndag den 17. maj kl. 15.00. Værket er skrevet af Erling D. Bjerno som døde et halvt år før han juledag 2019 ville være blevet 90 år. Det er komponeret i 1986. 

Værket er oprindeligt skrevet til præst, menighed og kor ved Ansgars Kirke i Aalborg, hvor Bjerno var organist det meste af sit liv. I denne sammenhæng trådte domorganist Vibeke Vanggaard sine første musikalske barnesko, da hun sang i pigekor og fik orgelundervisning hos Bjerno. Derfor er det også med særlig varme, når Klosterkirkens organist Jan Ole Vanggaard som dirigent og domorganist i Maribo Vibeke Vanggaard ved orglerne sammen med sognepræst Per Møller fra Domkirken og sognepræst Poul Steenberg fra Klosterkirken tager fat om et værk af denne mester. Kirkernes kor og en håndfuld messingblæsere med dygtige solister vil sammen forsøge at give “De levendes land” nyt liv ved to musikgudstjenester. Der er fri entré.

Medvirkende
Poul Steenberg
Sted Klosterkirken