Korkoncert med Kammerkoret Cantemus | Nykøbing Falster Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Korkoncert med Kammerkoret Cantemus

MAR
30

Korkoncert med Kammerkoret Cantemus


Dato Torsdag d. 30. marts 2023, kl. 19:30
Sted Kirkepladsen 3, 4800 Nykøbing F, Kirkepladsen 3, 4800 Nykøbing Falster
Korkoncert med Kammerkoret Cantemus

Torsdag den 30. marts kl. 19.30 I kirkeåret befinder vi os tæt på Mariæ bebudelse, og påsken stunder til. Koncerten rummer korværker med tekster, der omhandler netop bebudelsen, Jesu fødsel og påsken. 

Programmet vil bestå af en bred vifte af både kendte romantiske korværker og nyere populære ”korhits”.

Fra den romantiske periode synges værker af Mendelssohn, Rheinberger og Bruckner, samt ”Tre madonnasange” af den danske komponist P.E. Lange-Müller. Hertil kommer en række nyere værker af den amerikanske komponist med danske aner Morten Lauridsen, den norsk/amerikanske komponist Ola Gjeilo og den lettiske komponist Eriks Esenvalds, samt et nyt Magnificat af Mark Baumann, som kunne høres ved festgudstjenesten i Københavns Domkirke i anledning af Dronning Margretes 50-års regentjubilæum. De nyere værker er smukke, meditative og velklingende.

Kammerkoret Cantemus er et ambitiøst amatørkor med base i Næstved, og dirigenten er Jørgen Graven Nielsen, musikskoleleder i Næstved.

Koncerten vil blive krydret med et par orgelværker, der knytter sig til tiden i kirkeåret.

Gratis adgang.